Tilbage

Sensommerhøjskole

Sensommerkurset er et kombinationskursus, hvor vi forener et par dages højskoleophold på Castberggård og en 3 dages tur til Samsø.
 

På Castberggård vil der være forskellige aktiviteter som foredrag, gåture, højskolesang samt forberedelse af turen til Samsø.
 

På Samsø skal vi øen rundt. Vi kører i Castberggårds busser, hvilket gør det nemt at komme ud i de smukke afkroge af øen. Programmet indeholder bl.a. en guidet tur i Nordby, et besøg på Samsøs museum i Tranebjerg og et oplæg af Lena Bjørn som vil fortælle om Samsøs lokale løgnehistorier. Vi skal nordpå til Issehoved og sydpå til Vesborg Fyr. Midt på øen skal vi opleve Besser rev og Langør. Samsø er fuld af herligheder og har en vidunderlige natur.

Udover al det øjet skal se, er det også en uge, hvor du kan mødes med andre, som også har et høretab. Kurset er for hørehæmmede og pårørende. Der anvendes teleslynge både på Castberggård og på Samsø.
 

OBS: Det forventes, at du kan gå 2-3 km uden hjælpemiddel. (vandrestave kan medbringes)

 

 

 

Kursusansvarlige

Lene Poulsen (lp@cbg.dk) og Elinor Vestergaard (ev@cbg.dk

Det siger vores kunder

Personalet her er supergodt. Man får en god behandling, man bliver beriget med nyheder og snak indenfor sit eget problemfelt, og så er her en fredsfyldt natur. 

Jeg synes, at det er dejligt at komme her. Jeg nyder opholdet, og så er jeg den type, der gerne vil lære noget nyt hele tiden, så jeg skal helt sikkert af sted igen.

Jeg synes,  Castberggård er et dejligt sted. Jeg kommer på kurset natur og motion, fordi jeg elsker at gå ture og nyder det sociale samvær med gruppen.