Så hør dog efter!
Tag på højskole og bliv klogere på din hørelse i hyggelige rammer med fokus på fællesskab, erfaringsudveksling og samvær med ligesindede.
Skratter det for meget? Er akustikken elendig? Vil du gerne blive klogere på dit høretab? Vil du gerne have mere af vide om dine høreapparater, skelnetab og tinnitus eller går du og spekulerer på at få CI? Så er dette kursus måske noget for dig.
Vi sætter fokus på dig og dit liv med et høretab, dine høreapparater og høreudfordringer. Hvordan kan du selv blive bedre til at klare hverdagen med høretabet.
Kurset er en blanding af oplæg af kompetente foredragsholdere fra høreområdet blandet med højskoleaktiviteter, individuel vejledning og debat om høretab. Derudover får du glæden ved at være sammen med andre mennesker med lignende udfordringer og dermed gode muligheder for erfaringsudveksling. Pårørende er også velkommen.
Lene Poulsen (lp@cbg.dk) og Elinor Vestergaard (ev@cbg.dk)