Rejsende Højskole til Grækenland
På rejse med hørehensyn til Tolo på halvøen Peloponnes i Grækenland
Tolo, på halvøen Peloponnes, er med al sin charme og græske hygge indbegrebet af Grækenland. Her finder du bl.a. landets tidligere hovedstad, Nafplion med smalle, marmorbelagte gader samt mange spændende udflugtsmål fra antikkens Grækenland.
Der bliver ligeledes tid til at nyde den græske livsstil med et glas Retsina eller Ouzo på en af de mange hyggelige tavernaer og til at besøge Grækenlands hovedstad Athen med Akropolis smukt beliggende på en kalkstensklippe.
Dag 1 og 2:
Vi har tid sammen på Castberggård, hvor vi lærer hinanden lidt bedre at kende og vi bliver introduceret til hvad Grækenland har at tilbyde inden vi rejser dertil.
Dag 3: Rejsedag til Grækenland
Dag 4: Tolo og charmerende Nafplion
Nyd byen med de snævre marmorbelagte gader og den flotte Syntagme-plads med masser af liv og caféer. På vejen til eller fra Nafplion, vil der blive tid til at smage på Grækenlands nationaldrik – Ouzo, som er en brændevin baseret på anis.
Dag 5: Mykene, antikt teater og olivenolie-
besøg
Dagens udflugt starter med buskørsel mod Mykene, hvor lokalguiden vil fortælle om de velbevarede ruiner af et tidligere paladsområde med kongegrave og den smukke løveport. Vi fortsætter til Epidauros, der anses for at være Grækenlands smukkest beliggende åbne teater.
Dag 6: Sejltur med græske specialiteter
Hotellet arrangerer en lille sejltur til en af de ubeboede øer ud for Tolo eller til en øde strand. Mulighed for en dukkert eller en lille vandretur mens kaptajnen tilbereder et lækkert traditionelt græsk måltid.
Dag 7: Grækenlands hovedstad Athen
Heldagsudflugt til Athen, - Grækenlands hovedstad med Akropolis højt og flot beliggende samt hyggelige kvarterer med templer, butikker, smalle snoede gader og en spændende historie.
Dag 8: Vandretur til Asini og besøg på appelsinplantage
Vi går ad hovedvejen mod stranden Psili Ammos og for enden af stranden går vi op på hovedvejen mod Assini, der er udråbt til arkæologisk område. Her kan du nyde panoramaudsigten over Tolo, Psili Ammos-stranden og på den anden side, stranden i Kastraki. Resten af dagen til egne oplevelser i Tolo eller en tur på egen hånd til Nafplion.
Dag 9: Nemea og vinsmagning
Hyggelig udflugt til Nemea med Zeus tempel og beliggende i Peloponnes vinområde. Nemea var hjemsted for en af de største atletiske konkurrencer i det antikke Grækenland. Turen fortsætter til besøg på vingård, hvor vi hører om produktionen, vinområdet og smager på herlighederne.
Dag 10: Egen tid i Tolo og afgang til lufthavnen via Korinther Kanalen
Ret til ændringer forbeholdes.
Praktiske oplysninger
En pris med alt inkluderet: Bustransport, hotel. afgifter og skatter, udflugter og entreer, transportabel teleslynge, tolk på hele rejsen og dansktalende guide fra start til slut. Du skal kun beregne penge til forsikring (som du selv tegner hjemmefra hos dit eget forsikringsselskab), frokost, drikkevarer og lommepenge.
Pris: Turen koster 13.450 kr. + evt. tillæg for enkeltværelse på 1.870 kr.
Tilmeldingsfrist: Søndag d. 15. ferbuar 2026
Elinor Vestergaard (ev@cbg.dk) og Lene Poulsen (lp@cbg.dk)