Tilbage

Patchwork 

Fordyb dig i patchwork 
 

Har du lyst til en uge med stof, farver, syning og socialt samvær med ligesindede, så er kurset her. Karina Rosenborg Sloth vil guide dig ud i patchworkets vidunderlige verden, undervise i forskellige skæreteknikker, sørge for at du får styr på mål og former og meget mere, mål og så du kan få lavet dækkeservietter, tæpper, tasker eller lignende.

 

Kreativiteten vil få frit spil, og der er meget inspiration at hente for begyndere såvel som for øvede.

 

Håndarbejde er lig med hygge og fordybelse og på kurset får du mulighed for at kaste dig over spændende Patchwork-projekter i afslappede og hørevenlige omgivelser.

 

Til patchwork benyttes stofrester og selv de mindste stofrester kan forvandles til nye, smukke ting. Genbrug når det er smukkest. Medbring gerne rester selv, men Karina har også nogle stoffer med, der kan købes til fornuftige priser. Du bestemmer selv ud fra de teknikker der undervises i, hvilke ting, du har lyst til at arbejde videre med. Det kan være små såvel som store patchworkprojekter – og går du lidt i stå er der hele tiden hjælp at hente. På kurset vil du hele tiden blive inspireret til at lave nye ting og inspirationen kommer både fra Karina og dine medkursister.

 

Mangler du inspiration, så kig gerne på Karinas hjemmeside www.slothquilt.dk og lad dig inspirere.

 

Om nedsat hørelse og prisforskelle

Castberggård Højskole modtager offentlig støtte for at arrangere kurser for mennesker, som enten er døve, har en hørenedsættelse, tinnitus eller er pårørende. Derfor betaler denne gruppe kursister mindre end normalthørende for at deltage i dette højskolekursus.

 

Hørehensyn på kurset

Der anvendes teleslynge, TSK samt tegnsprog efter behov.

 

Kursusansvarlige

Lene Poulsen (lp@cbg.dk) og Elinor Vestergaard (ev@cbg.dk)

Det siger vores kursister

Jeg var lidt usikker på, hvordan det skulle gå. Men det har været en kæmpe oplevelse for mig. Jeg har nydt at være sammen med ligesindede og har fået nogle fantastiske venskaber på kurset.

Det var helt fantastisk at komme på Castberggård Højskole. For det første kunne jeg pludselig høre meget bedre, fordi der er høretekniske hjælpemidler, og for det andet følte jeg mig hjemme med en masse andre mennesker, der er i samme båd som mig. 

Min mand og jeg tager på kurser sammen. Det er kun mig, der har et høretab, men vi føler os begge godt tilpas her, og det er rigtig dejligt med en god fælles oplevelse.