Tilbage

Glaskursus 2

Kom og vær kunstner i en uge

 

Her er kurset for alle der har lyst til at arbejde med glas. Uanset om du er nybegynder eller øvet, er der mange muligheder på kurset, og vores dygtige underviser står altid klar med hjælp.

Kurset er en blanding af oplæg afunderviseren, hvor forskellige teknikker gennemgås med efterfølgende mulighed for at arbejde og eksperimentere selv og fordybe sig glas.

 

Med dette fantastiske materiale, er det kun fantasien der sætter grænser.

 

Fælles for alle kurser:

- Hvis der er nogle teknikker som du ikke kender, får du, på alle kurser, en introduktion til materialet, en grundig gennemgang af de værktøjer vi bruger og hvilke muligheder det giver i forhold til dine projekter..

 

- Teknikkerne omkring fusing, slumping, serigrafi, kiln carving, ”how to gold”, landscaping m.m. vil blive gennemgået i ugens løb. Er det teknikker du kender, vil der altid være noget nyt på programmet.

 

- Du får kendskab til/ genopfrisket div. Brændingskurver

 

- Du får god tid til, at lade dig inspirere af fællesskabet

 

Materialeudgifter:

Vi arbejder kun med Bullseye glas, og der afregnes med 400 kr./kg færdigbrændt glas

 

Om nedsat hørelse og prisforskelle.

Castberggård modtager offentlig støtte for at arrangere kurser for mennesker som enten er døve, har en hørenedsættelse, tinnitus el. lign. Derfor betaler denne gruppe kursister mindre end normalt hørende, for at deltage på kurset.

 

Hørehensyn på kurset

På kurset anvendes der altid Tegnsprog, TSK og teleslynge efter behov, men vær opmærksom på, at uge 39 ( 20. – 25. september) er forbeholdt deltagere med hørenedsættelse og deres pårørende.

 

Kursusansvarlige

Helle Mikkelsen (hellebirck@outlook.dk) og Elinor Vestergaard (ev@cbg.dk)

Det siger vores kursister

Min mand og jeg tager på kurser sammen. Det er kun mig, der har et høretab, men vi føler os begge godt tilpas her, og det er rigtig dejligt med en god fælles oplevelse. Vi tager altid glade og opmuntrede hjem fra Castberggård

Jeg synes, at det er dejligt at komme her. Jeg nyder opholdet, og så er jeg den type, der gerne vil lære noget nyt hele tiden, så jeg skal helt sikkert af sted igen.

Jeg var lidt usikker på, hvordan det skulle gå. Men det har været en kæmpe oplevelse for mig. Jeg har nydt at være sammen med ligesindede og har fået nogle fantastiske venskaber på kurset.