Tilbage

Vandretur på Sjælland

Vandreture giver lyst til livet

 

Vandreture giver lyst til livet, så kom og oplev naturen på første række, få gang i benene og nyd det befriende ved fællesskabet med ligesindede.

 

Turen går til Sjælland og hver dag vandrer vi ml. 15 - 20 km. i forskellige egne af Sjælland. Vi skal opleve flotte udsigter, forskellige landskaber og lokale seværdigheder. Ruterne giver mulighed for et varieret fugle- og dyreliv, hvis vi er heldige.

 

Vi overnatter på vandrehjem i Kalundborg og i Hillerød, så vi får også mulighed for at kigge på disse to byer. Hver morgen holdes en lille morgensamling, hvor dagens tur gennemgås og måske falder der en enkelt anekdote af!

 

Castbergårds busser er med. Vi kører ud til startstederne og hver dag serveres ”frokost i det grønne”. Busserne giver ligeledes mulighed for at stå af en halv dag, hvis benene bliver trætte. Om aftenen spises enten på vandrehjemmet, eller vi finder nogle hyggelige spisesteder i omegnen.

 

Korte beskrivelser af turene:

> Mandag: Opsamling på Castberggård, Vejle, Odense og Slagelse. Vandretur på Røsnæs
> Tirsdag: Orø

> Onsdag: Et stykke af Esrum – Tisvildevejen
> Torsdag: Et stykke af Nordkyststien

> Fredag: Arresø Arrenæs, derefter hjemrejse

Kursusansvarlige

Elinor Vestergaard (ev@cbg.dk) og Lene Poulsen (lp@cbg.dk)

Det siger vores kursister

Jeg synes,  Castberggård er et dejligt sted. Jeg kommer på kurset natur og motion, fordi jeg elsker at gå ture og nyder det sociale samvær med gruppen.

Personalet her er supergodt. Man får en god behandling, man bliver beriget med nyheder og snak indenfor sit eget problemfelt, og så er her en fredsfyldt natur. 

Jeg fik et kursus i gave, fordi jeg er hørehæmmet og mine børn havde hørt, at der blev taget hensyn her.

 

Jeg synes, at det er dejligt at komme her. Jeg nyder opholdet, og så er jeg den type, der gerne vil lære noget nyt hele tiden.