Tilbage

Simi Jan

På job i verdens brændpunkter

Simi Jan giver i dette foredrag et helt enestående indblik i  livet som korrespondent i nogle af de farligste områder i verden. Hør de historier, som ikke bliver vist på tv. Simi Jan tager afsæt i sine egne beretninger og fortæller, hvordan det er at rapportere fra verdens brændpunkter.

 

Simi Jan brænder for det hun formidler. I sine medrivende og gribende foredrag giver hun tilhørerne seneste nyt fra verdens brændpunkter i Mellemøsten. Det er autentisk og tankevækkende, når hun beretter om de store konflikter i verden, som hun ofte selv har stået lige midt i. Simi Jans personlighed og engagement i sit arbejde smitter af på tilhørerne, og hun får derfor altid meget flotte evalueringer for sine foredrag. 

Simi Jan har vundet flere prestigefyldte priser for sit modige arbejde som korrespondent. Derudover er hun en nærværende og autentisk foredragsholder, som i den grad forstår at skabe kontakt med sit publikum. Foruden at give publikum en god indsigt i forskellige områder i Mellemøsten, er Simi Jans historie meget mere end en udenrigskorrespondents oplevelser med at dække verdens brændpunkter – det handler også om nogle helt almengyldige menneskelige erfaringer hun har gjort sig, nemlig om at kaste sig ud i det man brænder for og turde forfølge sine drømme, uanset modgang undervejs.   

 

Simi Jan er korrespondent for TV2 Nyhederne i Mellemøsten og har i en årrække boet i Pakistan og Afghanistan. Arbejdet i disse to lande blev til en personlig dannelsesrejse, hvor Simi Jan fik fuldendt sin egen rodede historie midt i de krige, som har plaget begge lande. I den anmelderroste bog “Til te hos Taleban” fortæller Simi Jan om sin konstante søgen efter en anden side af historien. Om hvordan terror og kampen imod det påvirkede og forandrede de to lande i de skelsættende år, hun boede der. Og om at møde ubegrænset gæstfrihed fra fremmede, som lever midt i en helt anden virkelighed.

 

Ekstra information i forbindelse med Covid-19.

Vi har besluttet at køre aftenen lidt anderledes end vi plejer mht. maden.

Vi åbner dørene kl. 17.00 og vil gerne at folk som det første får købt deres drikkevarer, så man herefter kan blive siddende ved sit bord.

- Kl. 17.45 er der velkomsttale - og forretten serveret på tallerken ved din plads

-  Hovedretten serveres på fade på de enkelte borde

- Desserten serveres på de enkelte borde + kaffe/kage

 

Aftenens menu

Forret: Varmrøget laks med peberrodscreme, grønne asparges og hjemmebagt brød
Hovedret: Dansk bøf med bløde løg, stegte kartofler, ovnbagte rodfrugter, surt og skysauce.
Dessert: Risalamande
Ekstra denne aften: 1 kande kaffe til hvert bord + 1 stykke kage til hver

 

Ligeledes vil vi denne aften have to indgange.

Det siger vores kunder

Min kone og jeg kan godt lide at komme til højskoleaftner på Castberggård, fordi der er en rolig atmosfære og man kan møde nye mennesker, mens man nyder den dejlige mad og spændt venter på aftenens foredragsholder. Vi er endnu ikke gået skuffede hjem.  

At være til højskoleaften på Castberggård er altid en stor oplevelse. Foredragsholderne er interessante, maden er fantastisk og stemningen helt speciel. 

Vi er meget begejstrede for Castberggårds arrangementer. Derfor har vi også taget mange af vores venner med herud, og nu er vores seniorklub også blevet faste gæster. Så sidder vi ved bord sammen og hygger os med god mad og spændende foredragsholdere.