Tilbage

Østjylland på cykel

 Cykelkurset er for alle, der kan lide at cykle og som gerne vil tage på cykelture sammen med andre. Vi skal opleve den fantastiske østjyske natur på tæt hold og se forskellige seværdigheder undervejs på cykel og alligevel i fællesskab.

 

Vi cykler langs Vejle fjord, igennem Vejle Ådal og rundt i Bjerre Herred. Nogle steder cykler vi i bakket terræn andre gange mere flade ruter. Fælles for alle turene er, at de bringer os rundt i spændende naturområder med en rig flora og fauna. Vi stopper undervejs ved seværdigheder – eller der, hvor der kan fortælles en god historie.

 

Turene foregår i et tempo, så alle kan være med. Her er der ingen, der går i udbrud eller kæmper om den gule førertrøje. Medbring din cykel - også gerne elcykel hvis det er det bedste.

 

Castberggård har nogle enkelte cykler, der kan lånes til turen. Vi cykler hver dag ud fra Castberggård og til frokost holder en bil parat med madpakker eller til at hjælpe, hvis der er opstået noget med en cykel. Vi cykler omkring 40 km. om dagen.

Hver morgen holder vi morgensamling, hvor dagens tur gennemgås, der fortælles om de seværdigheder, vi møder på turen og de anekdoter og historier der knytter sig til dem. Om aftenen er der mulighed for udstrækning for cyklister, filmaften, hygge omkring bålet, foredrag, afslutningsfest og samvær med de andre kursister på Castberggård.

Kursusansvarlige

Elinor Vestergaard (ev@cbg.dk) og Lene Poulsen (lp@cbg.dk)

Det siger vores kursister

Jeg synes,  Castberggård er et dejligt sted. Jeg kommer på kurset natur og motion, fordi jeg elsker at gå ture og nyder det sociale samvær med gruppen.

Jeg var lidt usikker på, hvordan det skulle gå. Men det har været en kæmpe oplevelse for mig. Jeg har nydt at være sammen med ligesindede og har fået nogle fantastiske venskaber på kurset.

Min mand og jeg tager på kurser sammen. Det er kun mig, der har et høretab, men vi føler os begge godt tilpas her, og det er rigtig dejligt med en god fælles oplevelse.