Tilbage

Efterårshøjskole med høretab

Kursus for døvblevne, hørehæmmede og pårørende

 

Gyldne farver og sensommerbrise 

fylder hjertet med vemodig musik, 

går og nynner en sensommervise 

fjernt fra byens larmende trafik

 

Lad efteråret komme over dig og rejs en tur på efterårshøjskole på Castberggård – fjernt fra ’byens larmende trafik’.

 

Vi byder på et kursus fyldt med højskoleforedrag, udflugter, selvvalgte emner, film, m.v. og ikke mindst samvær og samtaler i hyggeligt selskab med ligesindede. Derudover kunne der jo godt gemme sig en overraskelse eller to undervejs på kurset.

 

Dette ugekursus henvender sig mest til døvblevne, hørehæmmede og deres pårørende. 

 

Der vil blive brugt TSK, teleslynge, og enkelte gange tegnsprogstolkning.

 

Selvvalgte emner: 

Vandreture, seniordans og TSK.

Kursusansvarlige 

Elinor Vestergaard (ev@cbg.dk) og Lene Poulsen (lp@cbg.dk)

Det siger vores kunder

Personalet her er supergodt. Man får en god behandling, man bliver beriget med nyheder og snak indenfor sit eget problemfelt, og så er her en fredsfyldt natur. 

Jeg synes, at det er dejligt at komme her. Jeg nyder opholdet, og så er jeg den type, der gerne vil lære noget nyt hele tiden, så jeg skal helt sikkert af sted igen.

Jeg synes,  Castberggård er et dejligt sted. Jeg kommer på kurset natur og motion, fordi jeg elsker at gå ture og nyder det sociale samvær med gruppen.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev